Velkommen til Langeland

Langeland byder på spændende seværdigheder, skønne strande og et aktivt handelsliv. De stemningsfyldte lystbådehavne rundt omkring på Langeland skaber rammer for afslapning og hygge for hele familien.

Langeland er kendt for sin hyggelige og familievenlige festival, der ofte bliver kaldt Danmarks Største Havefest. Men øen er andet og mere end det. Det er den store variation mellem de mange tilbud, der kendetegner Langeland. Besøg for eksempel Langelands Museum, tag på vandring i naturen eller dyk ned og oplev den verden, der åbner sig under havoverfladen.

Langeland er en ø fuld af dejlig natur og oplevelser for hele familien. Det er derfor mange af øens gæster vender tilbage år efter år!